Som den første i Danmark, nummer 13 i Europa og nummer 81 i Verden lancerer VisitRanders GeoTour Randers. Sammen med New York, Sydney, Amsterdam, Hannover og andre har vi set potentialet i at udvikle en GeoTour med 45 caches rundt i HELE Randers. En stor tak til alle de frivillige for det store arbejde og til Nordea-fonden og Friluftsrådet for at støtte projektet sammen med Randers Kommune.

Med koordinaterne på mobilen finder geocacherne frem til de gemte skatte med logbøger, små overraskelser og opgaver både ude i naturen og inde i købstaden. På GeoTouren går man med et pas i hånden på jagt efter skatte, der giver viden og oplevelser for hele familien.

I passet samler man stempler, når man har overnattet, spist, shoppet eller bare fundet skatten. Et fyldt pas giver muligheden for at erhverve en guld- eller sølvcoin. Et eftertragtet trofæ blandt geocachere.

GeoTouren skydes i gang torsdag den 8. Juni kl. 17.00 på Rådhustorvet med foreløbig 75 geocachere. Du er hjerteligt velkommen. Du kan læse mere om geocaching og GeoTour her.

Kilde: VisitRanders

Tag på geocaching i Randers, og overnat på et af vores værelser.

[vivafbcomment]
Comments are closed.